Rejseblogs fra Travellerspoint

Friuge paa Fraser Island

-en uge i Campervan!

sunny 28 °C
Se Vietnam/Australien 2009 på ToveMartins kort over rejse.

Torsdag morgen d. 19. marts skulle vi med bus fra vores hostel i Byron Bay, til storbyen Brisbane for at hente en firehjulstraekker - en saakaldt Campervan!
Foerts skulle vi dog lige et smut ind forbi det danske konsulat i Brisbane for at faa lavet koerekort. Sagen er nemlig den, at de i Australien ikke godtager det danske EU koerekort, saa vi skulle have en autoriseret oversaettelse af Aeres Konsul Lars Kjaer.

Vores bil, en Nissan Patrol, var en stor 4WD med koelseskab, gasblus, og alverdens koekkengrej. Paa taget var den udstyret med et "foldeud-telt" og en tagboks til vores baggage. Der var simpelthen alt hvad man kunne forvente sig.
Vi havde (Tove, Martin og tre andre fra gruppen) besluttet os for at leje en bil og koere lidt rundt i de omkringliggende nationalparker og besoege den beroemte Fraser Island, verdens stoerste sandoe! - og det eneste sted hvor der lever vilde Dingoer.

campervan.gif
Saadan saa vores bil ud, naar den var helt slaaet op

Den foerste dag koerte vi til Springbrook National Park, hvor vi overnattede paa et afmaerket campingsted. Vi kom dog lidt sent derhen, saa aftensmaden blev spist i moerke og det endte med at vi allerede gik i seng kl. 21.00. Det skal dog siges at det allerede blev moerkt klokken 18.30.

springbrook2.gif
Udsigten fra flotte Springbrook National Park

Tidligt dagen efter koerte vi lidt rundt i parken, og saa hvordan taagen stadig laa i tykke lag omkring de hoeje bjerge. Op ad formiddagen koerte vi videre til den beroemte Lamington National Park, hvor der findes enestaaende regnskov og dyreliv. Det er et af Australiens 16 steder, som er sat paa Unescos Verdensnaturliste. I Lamington tog vi ud paa en 11 km's gaatur i regnskoven oppe i bjergene, men undervejs blev vi indhentet af Australiens tropiske regnvejr - og det vil sige at det stod ned i laartykke straaler! Vi skulle paa turen krydse flere floder og pludselig opdagede Martin at der sad en igle fast paa hans ankel. Det skulle vise sig kun at vaere den foerste i lang raekke af mange igleangreb - ADDD! De sad overalt og suggede vores blod. Da vi endelig kom tilbage til bilen var det naesten moerkt og det eneste vi kunne taenke paa, var et langt varmt bad i et af nationalparkens primitive brusekabiner.

Vi havde bestemt os for, at vi dagen efter ville koere hen til faergelejet til Fraser Island, en lille tur paa 400 km. Vi kom derhen sidst paa eftermiddagen loerdag og koebte en billet til dagen efter, og vores tilladelse til at koere, campere og opholde os paa oeen. Vi slog teltet op og overnattede paa en graesmark taet ved vandet hvor vi kunne se kaenguruerne hoppe i flokke hen over markerne i solnedgangen.

solnedgang_over_mark.gif
Paa denne mark hoppede der mange kaenguruer i solnedgangen

Vi stod op om morgenen og sejlede de ca. 30 minutter med faergen til Fraser Island. Fra da af var der ikke mere noget der hed asfalteret vej, vejlys, kantpaele og andet civiliseret traffikudstyr. Vi var ankommet til et stykke uberoert land hvor der kun fandtes to ting: strand og regnskov. Det er fuldstaendigt umuligt at komme rundt paa oeen uden en firehjulstraekker (4WD), og vores kom da ogsaa pa mange proever undervejs.
Det meste af dagen gik med at komme tvaers over oeen, gennem regnskoven og ud til stranden, som er oeens "hovedvej". Derfra koerte vi nordpaa 20 m fra vandkanten, og saa bl.a. Maheno, et gammelt rusten skibsvrag, Coloured Sands, gamle sandklitter, som er blevet farvet af salt og sol. Pludselig saa vi en dingo! Paa vej op ad stranden, med ca. 70 km/t saa vi i det fjerne en skygge staa midt paa sandet. Det viste sig som sagt at vaere en dingo. Dingoerne er vilde hunde, som de foerste europaerere indfoerte i Australien for flere hundrede aar siden. De lever vildt, og er aggressive. De er berygtede for bl.a. at spise alt taenkeligt mad, der iblandt boern!
Om eftermiddagen slog vi lejer med udsigt over havet og fik os en lille slapper.

dingo.gif
Den vilde, snu, altaeddende og meget farlige dingo

Mandag koerte vi saa igen videre, denne gang ind i hjertet af oeen, og besoegte Lake McKenzie: en stille oase i midten af den groenne regnskov. Det er en stor soe af det dejligste og klareste bloede ferskvand, omgivet af helt fint hvidt sand - virkelig fantastisk.
Efter at have tilbragt et par timer i paradis, maatte vi atter videre, for vi skulle naa vores faerge i sydende af oeen, og vi havde travlt, for sydstranden er kun mulig at passere ved lavvande, og vi var allerede forsent paa den. Med tidevandet i ryggen floej vi over stok og sten, og naaede heldigvis frem til faergen.
Natten tilbragte vi paa en rasteplads lidt inde i landet, og det var faktisk ikke saa ringe endda.

koert_i_vandet_ups.gif
Saa galt kan det gaa hvis man ikke passer paa naar man koerer paa den lumske strand. Det er ikke vores bil paa dette billede, blot en lidt for overmodig turist!

Vi havde stadig et par dage foer bilen skulle afleveres, og vi havde allerede set rigtig meget. Turen gik derfor til det dejlige Surfers Paradise, hvor vi laa paa stranden og slikkede sol. Boelgerne var dog saa hoeje at det faktisk var forbudt at svoemme i vandet, og livredderene maatte flere gange rykke ud med deres surfbraet og redde dumme turister. Herfra var der kun en lille times koersel til Byron Bay, hvor vi boede, saa vi koerte hjem og sov i vores koejesenge.

De senste par dage har vi vaeret paa stranden, slappet af og simpelthen bare nydt den afslappede levestil der hersker her i Byron Bay - det kan man sagtens vaenne sig til, hehe. Martin har koebt sig en Didgeridoo, et gammelt instrument, brugt af de indfoedte Aboriginals til at spille paa. Det giver en meget sjov baslyd, som man ikke kan forveksle med noget andet.

I morgen gaar turen saa videre til storbyen Sydney, og vores lange rejse naermer sig sin afslutning.

Skrevet af ToveMartin 02:25 Gemt i Australien Kommentarer (0)

Byron Bay

-En weekend med eventyr!

sunny 35 °C
Se Vietnam/Australien 2009 på ToveMartins kort over rejse.

Vi ankom til Byron Bay lidt foer middag, hvorefter vi havde den oblikatoriske rundtur i byen. Og hvilken by! Det lever virkelig op til sit rygte som vaerende Australiens stoerste hippie-by. Hver dag ser vi lyse langhaarede surfere, der med braettet under armen har til hensigt at spaendere dagen paa boelgen blaa. Byron Bay er ogsaa byen hvor McDonnald's maatte give op. De har ikke faaet lov til at bygge en fast-food kaede i byen, ligesom indbyggerne ogsaa siger nej til hoejhuse og andet "nybyggeri".

I gaar loerdag d. 14. marts, skulle der ske noget sjovt. Vi havde alle sammen bestemt os for, at vi ville en tur i havkajak. Igennem et lille lokalt firma lejede alle mand en tomands-kajak, og fik ti minutters undervisning i hvordan pagajen svinges og boelgen knaekkes!
Vi fik fra starten at vide, at ca. 80 % af os ville ligge og plaske rundt i havet med pagajer og kajak flyvende om oerene paa os. Og ja - Tove og Martin, det umage par, klarede de foerste tre boelger framragende godt, men da der kom to store lige efter hinanden, var det mere end hvad vi kunne klare. Boelgen tog os, og vi maatte bide i den sandede havbund, foer vi igen fik fat i pagajer og kajak.

tovemartinkajak.gif
Tove og Martin, klar til kajak!

Den naeste time gik stille og roligt, vi saa en enkelt havskildpadde i vandoverfladen, men ingen delfiner, som lovet - oev!
Paa vej tilbage til land, blev vi instrueret i, hvordan man ridder paa boelgerne, og det saa mega fedt ud. Men igen, det er selvfoelgelig lettere sagt end gjort. Paa vores foerste boelge - den var stor - blev vi atter igen opslugt af salt og skumsproejt. Da der var staerk understroem, havde vi en del problemer med at faa styr paa situatioen, men vi var dog ikke alene. De fleste andre kajaker maatte ogsaa en tur i suppen foer de igen var i land. Det var vildt, og sjovt!

I morges stod vi op kl. 06.00 for at blive koert ud til Australiens storste faldskaermsklub. Tove havde nemlig besluttet sig for at tage springet! - fra 5 km's hoejde! Som sagt, saa gjort. Lidt i otte hoppede hun ud af flyveren, med sommerfugle i maven og haabede paa at det ikke var den sikre doed.

tove_i_himlen.gif
Tove bliver filmet af hendes tandemsintruktoer :)

Efter ca. et minuts frit fald, blev faldskaermen udloest, og udsigten over Guldkysten kunne for alvor nydes. Med morgensolen i ryggen dalede de stille og roligt mod jorden og lang tids spaending blev endelig udloest.
Martin valgte ikke at springe da han havde glemt sin logbog i DK, men han var da lidt misundelig paa de andre.

tove_med_instruktoer.gif
Tove med hendes instruktoer

I morgen starter vi paa tre dages undervisning. Derefter har vi ti dages "friuge", og vi er fem, som har lejet en firehjulstraekker fra torsdag d. 19. - onsdag d. 25. marts. Vi skal koere rundt og se forskellige nationalparker og andre spaendende ting. Bl.a. verdens stoerste sandoe, Fraiser Island, som ogsaa er den eneste sandoe i verden med regnskov.

Skrevet af ToveMartin 02:10 Gemt i Australien Kommentarer (0)

Down Under

-moedet med den civiliserede verden!

rain 22 °C
Se Vietnam/Australien 2009 på ToveMartins kort over rejse.

Vi forlod Hanoi, Vietnam og den asiatiske kultur loerdag d. 7. marts kl. 13.30.

Et halvt doegn senere stod vi, plaget af jetlag, under nye himmelstroeg i Brisbane Lufthavn, Australien! Det foerste vi moedte var den skrappe, men venlige sikkerhedskontrol i lufthavnen. I flyet foer landing skulle vi udfylde nogle papirer, hvor vi tilkendegav at vi hverken indfoerte trae, mad, sand, dyr, bakterier og alt mulig andet skidt og skrammel. Og da vi senere stod og ventede paa vores bagage ved rullebaandet, loeb en hund rundt og snuste til samtlige haandbagager i et forsoeg paa at finde mistaenkelige ting. Tove blev bl.a. bedt om at aabne sin taske da hunden stoppede op. Foereren spurgte dernaest om hun havde haft madvarer i sin taske i sidste par dage - og det havde hun selvfoelgelig, men mere skete der heller ikke ved det.

Brisbane var helt anderledes end Hanoi. Godt nok er det en millionby, men sammenlignet med Hanoi er Brisbane en stille by, traffikken er kontrolleret, og man har absolut ingen dyttende scootere i roeven hele tiden - dejligt!

Den foerste dag i Brisbane (soendag d. 8. marts) var vi paa rundtur og fik eftermiddagen til at gaa paa en kunstig strand midt i centrum.

Dagen efter tog vi med bus til Australia Zoo - Home of The Crocodille Hunter, lidt nord for Brisbane. Det er en stor Zoo med mange australske og asiatiske dyr, som man ofte har set i dokumentarprogramerne med The Crocodille Hunter Stive Irwin, som ogsaa startede parken. Vi saa bl.a. krokodilleshow, elefantfodring, kaempeskildpadder og meget andet.

skildpadde.gif
Kaempeskildpadde

Men dagens hoejdepunkt var unden tvivl at fodre kaenguruerne og klappede smaa koalabjoerne (i hvert fald ifoelge Tove. Martin syntes at slangerne og krokodillerne var bedst).

tove_og_koala.gif
Tove aer koalabjoern

krokodilleshow.gif
Krokodilleshow

Tirsdag d. 10. tog vi saa videre til Surfers Paradise ca. 1,5 times bus syd for Brisbane. Vi regnede jo staerkt med braende hoej sol, 35 grader, hvide strande og surfer kultur. Det var kun de hvide strande og surfer kulturen vi har set, indtil videre. Vejret er mildest talt a' helvedes til, for det regner og blaeser. Den store cyklon naermer sig, og det vi har kunnet maerke er kun dens vidtraekkende arme, saa vi frygter at det kan blive vaerre. For at mindes danmarks kolde klima tog vi paa isbaren kaldet Minus 5. Da vi ankom blev vi iklaedt store vinterfrakker, stoevler og luffer, for at modstaa de frysende grader inde i baren. Det var en ret sjov oplevelse, for det er ikke hver dag at man skal hoppe og danse for at holde varmen paa en bar, alkoholen plejer at kunne klare arbejdet :)

minus5.jpg
Tove og Martin ifoert vinterfrakker og med en iskold drink paa isbaren "Minus5"

I dag var vi i et kaempe vandland kaldet Weet 'n' Wild, hvor vi kunne proeve de stoerste og vildeste vandrutchebaner, saa toeserne fik virkelig smurt stemmebaandet, for de skreg hver gang de skoejtede ned ad de glatte baner.

I morgen, torsdag d. 12. marts, rejser vi igen videre. Denne gang til vores hoveddistination - Byron Bay. Her skal vi have lidt undervisning og en friuge, som vi dog endnu ikke helt ved hvad skal bruges paa.

Skrevet af ToveMartin 22:32 Gemt i Australien Kommentarer (0)

Fra Sapa til Halong

-fra hoejt til lavt

rain 20 °C
Se Vietnam/Australien 2009 på ToveMartins kort over rejse.

Den sorte kylling smagte som almindelig kylling nu en gang smager. Den store forskel var blot, at knoglerne var helt sorte og koedet en smugle moerkegraat.

Den 26. var vi ogsaa ude i nogle lokale bjerglandsbyer og see hvorledes de smaa stammer lever.

3.gif
Den lokale stamme forfulgte gruppen overalt, og ville have os til at koebe deres smaa haandvaerk

32.gif
En lokal "nisse". Deres hovedbeklaedning er knaldroed, og vi blev straks overbevist om at nisserne bor i Sapa, Vietnam

Om det var kyllingens skyld, eller anden "beskidt" mad, det er ikke til at vide, men fredag den 27. februar 2009 skulle gaa hen og vise sig som en ualmindelig slem dag for Martins helbred! :)
Det er ganske almindelig for turister og backpackere at faa smaa anfald af rejsediarre og maveonde, hvilket vi heldigvis havde undgaaet i store traek hidtil. Men natten til fredag vaagnede jeg (Martin) med en voldsom mavekrampe, og jeg indsaa meget hurtigt at det ville blive en lang nat. Fra klokken 02.00 og frem til 07.00 laa jeg paa toilettets gulv og kastede op mindst 30 gange. Hele fredagen laa jeg i sengen og havde det ikke vaeret for nogle af de andres antibiotika-piller, saa havde nok ogsaa loerdagen vaeret brugt saadan.

Om loerdagen skulle vi saa igen tilbage til hovedstaden Hanoi, med nattoget fra Lao Cai. Det gik meget godt, og da morgensolen steg op ankom vi til Hanois travle station. Straks derefter steg vi paa en bus til den smukke og unikke Halong bugt - et af verdens store naturfredningsprojekter.

8.gif
En af over 3000 kalkstensformation i den enorme bugt

I Halong City steg vi ombord paa en lille baad, som skulle sejle os videre til den store oe Cat Ba. Cat Ba er den stoerste af de mange oer i Halong, med en kaempe nationalpark i midten, som vi besoegte dagen efter, mandag den 2. marts. Fra indgangen af parken vandrede vi op til toppen af et bjerg hvor der var udsigt over naesten hele oen. Det skal siges at der var nogle, der inderligt fortroed at de havde taget klipklappere paa, hehe, og der skal selvfoelgelig ikke naevnes navne - vel Tove?

5.gif
Det var en stoerre bedrift at klatre helt op til toppen

6.gif
Paa toppen var et 20m hoejt udsigtstaarn, hvor man fra 250m over havets overflade, blev moedt af en vidunderlig udsigt

Tirsdag den 3. gik turen saa videre med bud rundt i bugten. Der overnattede vi i to dage, hvor vi bl.a. saa drypstenshuler, udsigtstaarn over bugten og en perlefarm.

MG_2670.jpg
En drypstenshule

7.gif

MG_2715.jpg
Havde det ikke vaeret for det konstante overskuede vejr, og de mange smaa regnbyer, saa havde det unaegteligt vaeret et smukt syn!

44.gif
Denne aabning i klipperne afsloerer en stor indsoe i bjergene. Det kan til tider vaere som en labyrint imellem alle disse klipper.

33.gif

MG_2717.jpg
[i]Et lille gruppebillede paa daekket af vores baad

Idag er vi saa tilbage i Hanoi paa vores hotel, hvor vi skal vaere frem til den 7. marts - for da gaar turen til Australien! Og det glaeder vi os meget til.

Skrevet af ToveMartin 01:26 Gemt i Vietnam Kommentarer (0)

Fra Hanoi til Sapa

-En subkultur i bjergene

overcast 25 °C
Se Vietnam/Australien 2009 på ToveMartins kort over rejse.

Da vi, soendag d. 22. februar, floej fra Da Nang lufthavn ved Hoi An til den store hovedstad, Hanoi, vidste vi ikke rigtig hvad vi kunne forvente os. Det vi saa, og oplevede, var ikke meget anderledes fra det, der moedte os i HCM, de foerste dage i Vietnam. Det er en travl storby, men store ensrettede, og mangesporrede, veje. Centrum af byen er beliggende omkring to store soeer, hvoraf den ene har en fortid med tidligere praesidentkandidat John McCain. Da McCain var soldat i Vietnam under Vietnamkrigen, blev han skudt paa bredden af denne soe i centrum af maegtige Hanoi, og faldt deri, hvilket han jo tilsyneladende overlevede.

Der er ikke saa meget andet at sige om Hanoi. Det er en snavset, taaget og sjaeleloes by. Noget af det foerste man bemaerker er, at der er mange biler i byen (efter vietnamesisk forhold), hvilket bevidner om, at dette er magtens centrum i Vietnam. De fleste af Partiets medlemmer, i hvert fald dem med magt, befinder sig her i hovedstaden - og de koerer rundt i store flotte og luksurioese biler!

Vi skulle kun vaere i Hanoi fra soendag d. 22. til onsdag d. 25. februar. I den tid var vi inlogeret paa et fint 3-stjernet hotel.
Tirsdagen foer vi skulle forlade byen, gik turen til nationalhelten, og tidligere partileder og kommunist Ho Chi Minh's mausoulaeum; en kollosal marmorbygning i hjertet af byen, bevogtet med fine soldater og skarpladte vaaben! HCM's mumificerede lig ligger i midten af denne bygning, under staerk overvaagning, og det anseees for en stor aere at besoege ham. En roed loeber sniger sig hele vejen fra indgangen, ind gennem bygningen, op ad trapper og ind i det hellige rum, mens der undervejs er posteret adskillige vagter. Inde i krypten, hvor han ligger, er der forbavsende koldt, og lyset er nedtonet i graa nuancer. Fire soldater staar vagt omkring den aabne kiste, helt stille, som var de Dronningens Livgarde, og det er absolut forbudt at sige en lyd. Hele forestilligen er overstaaet paa under et kvarter - virkelig forbavsende efter vietnamesisk forhold!

I gaar, onsdag d. 25., skulle saa videre op i bjergene, naermere betegnet Sapa. Vi skulle afsted med nattoget fra Hanoi til Lao Cai, og derfra en times bustur til Sapa. Det var ganske sjovt og intimt at rejse med nattoget, da vi skulle overnatte i kupeer med fire koejer og meget lidt plads.

Men frem, det kom vi, og det foeles virkelig som at befinde sig i et helt andet land. Sapa er et bjergsamfund, hvis nogen skulle vaere i tvivl. De taler ikke engang det samme sprog som den alm. vietnameser. Det er faktisk heller ikke rigtige vietnamesere, men en masse smaa minoriteter fra de omkringliggende lande. Udsigten er vidundelig, og hvis man ikke vidste bedre, kunne man naesten tro at Ringenes Herre var optaget heroppe.
I aften skal vi spise en lokal ret - sort kylling! Det er en race der kun findes heroppe i bjergene, og det skulle smage helt vildt godt - nu maa vi se, hehe. Vores skepsis over for, og erfaring med, vietnamesisk mad fortaeller os, at det vil vare dumt at glaede sig for meget.

Skrevet af ToveMartin 02:21 Gemt i Vietnam Kommentarer (0)

(Beretninger 1 - 5 af 12) Side [1] 2 3 »