Rejseblogs fra Travellerspoint

Nha Trang

Foerste par uger

sunny 26 °C
Se Vietnam/Australien 2009 på ToveMartins kort over rejse.

Saa!!! Efter flere uger hvor vi ikke har kunnet aabne vores blog, har vi nu besluttet at lave denne nye, og forhaabelig bedre, blog. Vi har en mistanke om, at den gamle blog er blevet censureret, saaledes at vi ikke kan aabne den.

Fredag d. 9 var den store rejsedag, hvor vi tog fra det sydelige Saigon med bus op til Nha Trang som ligger ca. en tredjedel oppe i Vietnam, ud til kysten. Her bor vi paa et forholdsvis paent hotel, hvor der paa en god dag kan komme saa meget vand ud af bruseren at man endda kan faa vasken haar, men det er jo ogsaa bare et luksusproblem, hehe, for jeg beviste jo i Kenya at man uden problemer kan gaa 16 dage uden at vaske haar, men saa kan det ogsaa staa helt uden haarlak og woks (Skal tages ret begstaavligt, hehe). Weekenden blev brugt paa at komme til haegterne igen, for de foerste 10 dage var enormt hektiske og man blev presset til sit yderste hvad soevn angik. Det foeltes hele tiden som at vaere paa farten, og det var vi ogsaa for vi oplevede virkelig meget.

I Saigon var vi fra mandag d. 4 til onsdag d. 6. i Mekong-omraadet, som er en stor flod i det sydlige Vietnam. Der var der en helt anden mentalitet end i Saigon. Det var tydeligt at maerke at vi var kommet paa landet, for alt foregik helt nede paa jorden. Man skulle ikke hele tiden taenke paa, at der var en scooter i roeven paa en naar man skulle over vejen, men i stedet tage sig i agt for de satans myg!

Da vi befandt os i et stort flodomraade, blev dette udnyttet til fulde naar vi skulle "fragtes" rundt, for hver gang vi skulle transporteres foregik det paa floden, lige som de lokale. Stort set ingen har biler, saa alt hvad der angaar fragt sker ogsaa med baad, og det er virlelig alt der bliver fragtet paa de baade lige fra mursten, cykler til frugter og braendsel. Mange af baadene fungerer ogsaa som shoppes, hvor man kan handle eller bytte med hinanden paa tvaers af baadene. Det skal naesten opleves, for det er en helt anderledes stemning end at gaa rundt og goere sine indkoeb paa landjorden.
Den foerste nat i Mekong sov vi et gammelt tempel, hvor en familie havde stillet alt til raadighed for os, og der herskede ingen tvivl om at det var os, der var deres gaester, for som noget at det foerste de gjorde da vi kom, var at plukke en kokosnoed til hver af os, skaere toppen af dem og servere den som en drink, moms, hehe.

En af de sidste dage i Saigon brugte vi paa at tage ud til Chu Chi Tunellerne, et omraadet, der viser hvordan vietnamserne under Vietnam Krigen gravede og brugte de tuneller de konstruerede for at beskytte dem selv, og jeg tror at vi alle i gruppen blev ret forundretet over hvor snidige vietnameserne egentlig var under den krig. Alt var simpelthen gennemtaenkt lige fra udluftningshuller i tunellerne til mindre opholdsrum under jorden, hvor der kunne arbejdes naar de var tvunget til at leve under jorden i flere dage. Det er et ret imponerende arbejde, som omfatter over 200 km underjordiske gange, udgravet med smaa hakkejern. Vi saa ogsaa eksempler paa nogle af de faelder de havde konstrueret med tiden, hvor langt de fleste er en type faldlem, der er kammufleret at blade i skovbunden hvorunder der er sat tilspissede bambuspinde ned i jorden saa man bliver spidet. Saa det er lige foer at jeg hellere ville skydes af en amerikaner end at blive spidet ihjel i en af vietnamesernes faelder.

Mandag morgen startede vores undervisning med Anders, og det tegner allerede til at blive nogle laererige uger med ham som ansvarlig for undervisningen. Tirsdag blev min helt store debutdag, hvor jeg skulle fortaelle en historie for gruppen og der ud fra skulle de andre saa give feedback paa hvordan jeg beskrev stemningen som eks. omgivelser, lugte og lyde, hvordan mit kropssprog paavirkede historien, og hvis man maa vaere lige selvglad saa gik det ganske godt, for de sagde at jeg hverken snakkede for hurtigt eller utydeligt. Selvfoelgelig var jeg lidt nervoes i starten men det var der egentlig ikke nogen grund til, nu da det gik saa godt.

I onsdags var en del af os saa ude at opleve lidt lokalt skoenhedsterapi, nemlig mudderbad og varme bade, der indeholdte forskellige salte og mineraler. Det var dejligt!

Det er ikke til at sige hvornaar der igen kommer nye beretninger her fra det fjerne oesten, for internettet er mildest talt daarligt!

Men ellers har vi det straalende, hvis nogen skulle vaere i tvivl. Tiden gaar bare saa ufatteligt hurtigt, og man glemmer lynhurtigt den travle hverdag fra Danmark.

Kan I have det godt saa laenge.

Skrevet af ToveMartin 13:54 Gemt i Vietnam Kommentarer (0)

Ankommet til Vietnam

sunny 27 °C
Se Vietnam/Australien 2009 på ToveMartins kort over rejse.

Xin Chao!...
... er vietnamesisk og betyder goddag, godaften eller blot en velkomsthilsen i al almindelighed.

Klokken 03.06 nytaarsnat steg Tove og jeg paa toget i Frederica for dernaest at ankomme til udenrigsterminalen i Kastrup klokken 06.00. Det var en lang tur, som var praeget af mange fulde og feststemte unge. Det var vi selvfoelgelig ogsaa, bare paa en helt anden maade :)
I Kastrup ventede vi sammen med to andre piger i de ca. tre timer indtil klokken 09.00 hvor vi skulle moedes med resten af hoejskole"folkene". Det var ret sjovt og bekraeftende at se, at vi trods alt ikke var de eneste, der var baade nervoese og spaendte paa den kommende tid. Vi startede med at faa udleveret nogle praktiske papirer, samt at tjecke hvores bagage ind paa "economy-class" paa flight SQ0182, en kaempe maskine fra Singapore Airlines, som skulle vise sig at vaere et langt bedre flyselvskab end fx gamle Sterling, set med vores oejne.
Men selvfoelgelig skulle vi starte med at lave "rav" i den. Ved sikkerhedskontrollen skulle Toves haandbagage rodes igennem, da hun tilsyneladende havde en skarp genstand, det viste sig dog at vaere en kam, hehe. Da jeg var kommet igennem ville jeg lige skrive den sidste sms inden at vi skulle slukke mobilen, men en vagt misforstod aabenbart mine intentioner, og troede at jeg tog billeder med mobilen af sikkerhedskontrollen - de kan vaere ret saa mobsede naar det skal vaere!
Flyveturen var utrolig lang, men den service vi modtog var ualmindelig god. Vi fik adskillelige maaltider og heletiden tilbudt baade snacks og forfriskninger - gratis.
Efter ca. 11 timers flyvetur ankom vi til Singapore lufthavn, en kaempe blandt lufthavne, hvor vi skulle vente to timer, for dernsaest at flyve en mindre rute paa ca. 2 timer tilbage til Ho Chi Min City (tidligere kendt som Saigon). Jeg siger jer, det kulturchok vi blev moedt af da vi steg ud af flyveren... Ja det skal selv opleves. Det foerste, og maaske bedste ord, der daekker Ho Chi Min byen er: Scootere! Andet vil jeg ikke sige lige nu, det var bare vildt.

Da vi landede klokken 09.00 d. 2/1 lokal tid (ca. 03.00 d. 2/1 dansk tid) var vi saa traette og konfuse, at det naesten var overvaelende. Vi havde faktisk ikke sovet siden vi steg paa toget i Fredericia, hvilket naesten ikke kunne lade sig goere, da flyveturen til Asien havde vendt hele verden paa hovedet. I flyet modtog vi morgenmad hele to gange, for at proeve at vende os til tidsforskellen - lige lidt hjalp det.

Naa men foeste dag gik faktisk ualmindelig hurtigt. Vi blev inlogeret paa et fint lille guesthouse "Tao Dan Guesthouse", hvorefter vi straks gik paa koejen. Hen paa eftermiddagen gik vi, i samlet flok, ind til centrum hvor vi saa os omkring og fik lidt at spise. Meeen det hele var jo lidt spaendende, saa efter en facinerende, omend anderledes, men dog dejlig aftensmad, tog vi ind paa et lokalt vaetshus og fik en (nogle) oeller. Det skal siges at en oel hernede koster ca. 20.000 dong, hvilket svarer til 6 kr. Paa en lokal restaurant er det endda endnu billigere.

Med hensyn til pengene, saa er det en jungle at finde hoved og hale i. Jeg vekslede ca. us$200 til naesten 5 mio dong. Vi foeler os som millionaerer, men proever ikke at opfoere os saadan, hehe.

I dag var vi i byens vandland for at komme ovenpaa vores jetlag, og leare hinanden lidt bedre at kende. Dernaest tog vi ud til en fabrik, hvor de udoever den kendte lakkunst. Lakkeret trae bliver paasat aeggeskaller, skildpaddeskjolde eller konkyljestykker i saa smaa stykker at de tilsammen danner et moenster, hvorefter det bliver slebet ned, og dernaest lakkeret igen, og igen.... og igen. Det er en enorm lang proces, som til sidst resulterer i vidunderlige kunststykker, som overhovedet ikke ser menneskelige ud. Virkelig kvalitet maa man sige. Taaler ingen sammenligning med den lakkunst jeg nogensinde har set foer.

I morgen skal vi undervises lidt i den vietnamesiske kultur af en lokal underviser, det bliver spaendende. Vi skal allerede afsted klokken 07.00, saa jeg vil logge af, og laese lidt i min bog.

Skrevet af ToveMartin 07:24 Gemt i Vietnam Kommentarer (0)

(Beretninger 11 - 12 af 12) « Side 1 2 [3]